Indholdsfortegnelse
I julekalenderen Absalons hemmelighed er 12-årige Cecilies far direktør for Magasin du Nord, hvorunder ruinerne af Absalons gård er fundet. Cecilie er arkæologi-interesseret, og i forbindelse med en udstilling om Absalon, hører hun en gæst tale om ”Absalons Hemmelighed”. Hvad mon det er for en hemmelighed?
Cecilie vil undersøge, hvilken hemmelighed Absalon gemte på, og går på opdagelse i ruinerne under Magasin. Her møder hun den mystiske dreng Hubert, der ikke ved, hvem han er. Han bor sammen med to andre i en hule i gangene under Magasin.
Cecilie finder ud af, at hemmeligheden har noget med en helbredende engel at gøre. En engel, som kom til jorden i middelalderen for at gøre Absalons søn rask.
Ida på otte år er Cecilies lillesøster. Hun lider af en hjertesygdom, der gør, at hun ikke kan gå i skole, men er fængslet til sin seng det meste af dagen. Derfor håber Cecilie, at hun kan finde englen, og at den kan hjælpe med gøre Ida rask.
I forbindelse med udgravningerne under Magasin er den berømte arkæolog Petra også på besøg. Hun har skumle planer om at fange Hubert og bruge ham til forsøg.
Får Petra held til at fange Hubert? Og hvem er han egentlig, den mystiske dreng? Finder Cecilie englen, og kan englen hjælpe hendes lillesøster, Ida? Se Absalons Hemmelighed, hvor du også kan (gen)høre sangen ”Drømte mig en lille drøm”.
En stjernespækket DR1-julekalender
Hovedpersonerne i Absalons hemmelighed spilles af børnene, Sarah Juel Werner (Cecilie), Gustav Hintze (Hubert) og Eva-Theresa Jermiin Anker (Ida). Derudover møder du Ellen Hillingsø (Cecilies og Idas mor), Henrik Prip (Cecilies og Idas far) samt Sarah Boberg (Petra).
Julekalenderen Absalons hemmelighed blev sendt første gang i DR1 i 2006 og blev genudsendt i 2010 og igen i 2015.
Absalons hemmelighed på DVD / Blu-ray?
Tjek om "Absalons hemmelighed" findes på DVD eller Blu-ray. Klik på knappen herunder.