Alletiders Jul

Alletiders jul er en julekalender, der finder sted i rigsarkivet, hvor nissen Guttenborgs rolige liv pludselig tager en hektisk vending. Den unge nisse Pyrus flytter nemlig ind, og snart får han fat i Guttenborgs tryllebog. Pyrus har ikke helt styr på trylleformularerne, og det får katastrofale følger for Guttenborg, for arkivet og for hele juletiden.

Den gamle nisse, Guttenborg, lever et fredeligt liv i Christiansborgs Rigsarkiv. Her har han i mange år passet nissernes arkiv, ligesom hans uvidende kollega Bertramsen ovenpå passer menneskernes.

Tiden går med systemplanlægning og katalogisering, og både Guttenborg og Bertramsen holder meget af deres rolige erhverv.

Freden varer dog ikke evigt, for den 1. december dukker den unge nisse, Pyrus, op i arkivet, hvor han både forlanger mad og et sted at sove. Guttenborg går modvilligt med til at hjælpe Pyrus, men snart begynder tingene at gå galt.

Da Pyrus finder Guttenborgs tryllebog, begynder han tilfældigt at remse trylleformularer op. Han udtaler formularerne forkert, og dette resulterer i, at arkivets bøger begynder at tabe deres bogstaver. Snart begynder samtlige af arkivets beboere desuden at glemme, hvad julen egentlig er for noget.

Nu haster det. Det er trods alt december, og ulykkerne må for enhver pris stoppes, før det ender med, at der slet ikke bliver nogen jul.

Vil freden nogensinde vende tilbage til arkivet? Vender erindringen om julens glæder tilbage til stakkels Bertramsen? Får Guttenborg tæmmet Pyrus’ udskejelser? Og er den unge nisse virkelig kun til besvær? Få svarene i Alletiders Jul.

Mange velkendte ansigter i TV2-julekalenderen Alletiders Jul

Alletiders Jul byder på en stjernespækket rolleliste. Pyrus portrætteres af Jan Linneberg, og Paul Hüttel indtager rollen som den gamle Guttenborg. Jesper Klein er arkivar Bertramsen og i rollerne som henholdsvis Gudinden Freja og Margrethe Sprænghest ses Susse Wold og Ghita Nørby.

Den yderst populære julekalender blev første gang vist på TV2 i 1994 og genudsendt på samme kanal i 2004 og 2016.

Alletiders Jul på DVD / Blu-ray?

Tjek om "Alletiders Jul" findes på DVD eller Blu-ray. Klik på knappen herunder.

Se traileren for Alletiders Jul her: