Bamses Julerejse

Bamses Julerejse var og er meget populær hos de mindste. Den foregår da også i det velkendte Bamse- og Kylling-univers, som de små kender så godt og kan relatere sig til. Og i samme stil som de ”sædvanlige” Bamse- og Kylling-episoder, er der masser af sjov og spænding for de små i julekalenderen Bamses Julerejse.

Julemanden har mistet sin sæk med til- og fra-kort, det evige gavepapir og det evige gavebånd. De tre venner, Bamse, Kylling og Ælling, har fundet den og beslutter sig for personligt at aflevere den til julemanden.

Der er koldt, dér, hvor julemanden bor, så Bamse spørger Luna, om hun vil strikke nogle varme huer til dem, så de ikke fryser om ørerne.

Bamse, Kylling og Ælling møder også drillenissen, som vil gøre alt for boykotte deres rejse op til julemanden, for han er så inderligt træt af jul og vil gøre alt for at spolere den. Derfor driller han også Luna, så det går meget langsomt med at strikke huerne.

Nu er spørgsmålet bare, når Luna at blive færdig med alle huerne, så Bamse, Kylling og Ælling kan nå op til julemanden, mens tid er og få afleveret sækken med til- og fra-kortene, gavepapiret og gavebåndet? Eller får drillenissen spoleret det? Eller bliver drillenissen måske glad for julen igen? Det er spørgsmål, du vil få besvaret, når du ser hele Bamses Julerejse.

Julekalender sendt fire gange af DR

Julekalenderen Bamses Julerejse er blevet sendt fire gange af DR. Første gang på DR1 i 1996, igen i 1999 og i 2005 og sidste gang på Ramasjang i 2012.

Inde i de populære figurer findes Lars Bom (Bamse), Brian Patterson (Kylling) og Joan Bentsen (Ælling). Derudover ses Søren Hauch-Fausbøll som drillenissen, Alberte Winding som Luna, Aske Bentzon som Aske og Ulrik Cold som julemanden.

Bamses Julerejse på DVD / Blu-ray?

Tjek om "Bamses Julerejse" findes på DVD eller Blu-ray. Klik på knappen herunder.

Hør det populære nummer “Vi er på vej til dig, Julemand” her: