Cirkus Julius

Cirkus Julius handler om en fortvivlet cirkusdirektør. Cirkusset har næsten ingen tilskuere haft i løbet af sommeren, og derfor er der stort set ingen artister tilbage. Direktøren og hans datter kæmper for at finde penge til huslejen, og situationen gøres bestemt ikke nemmere af nissernes kontinuerlige drillerier.

Cirkus Julius klarer sig ikke alt for godt. Manglende tilskuere har resulteret i, at de fleste af artisterne er rejst, og derudover har direktør Baldoni og hans datter Angelina mistet gården, hvor de plejede at bo om vinteren.

Baldonis fætter har heldigvis en nedlagt sukkerfabrik, hvor de kan få lov til at bo og øve sig på næste års forhåbentligt succesfulde optrædener.

Pludselig er freden dog endnu en gang brudt. Baldoni og Angelia finder nemlig ud af, at de ikke har råd til at betale fabrikkens husleje. De må finde en løsning hurtigt, for ellers står de snart uden tag over hovedet.

Lykkes missionen? Overlever cirkusset? Og får direktøren nogensinde has på fabrikkens højst irriterende drillenisser? Få svarene i Cirkus Julius.

Alternativ DR-julekalender  

Alle afsnit af Cirkus Julius blev optaget samme dag, som de skulle sendes i tv. Seerne blev desuden opfordret til at sende vers ind til julekalenderen, som senere ville blive musikaliseret på skærmen.

Cirkus Julius blev sendt på DR i 1988.

Cirkus Julius på DVD / Blu-ray?

Tjek om "Cirkus Julius" findes på DVD eller Blu-ray. Klik på knappen herunder.

Se introen til Cirkus Julius her: