Indholdsfortegnelse
Der var engang en konge, der boede på et slot. Desværre var kongen ikke, som i de fleste andre eventyr, rig og for at kunne betale krigsskadeserstatning til nabolandet, skal kongen betale sin egen vægt i guld eller bortgifte sin datter, den dejlige prinsesse Miamaja, inden jul. Troldmanden Astralius og nisserne forsøger at hjælpe, mens greven Rabsensfuchs og hans enfoldige nevø Junker Juchs i det skjulte forsøger at modarbejde planerne.
For at mindske udgiften til betaling med sin egen vægt i guld, laver troldmanden Astralius en trylledrik til kongen, der skal få ham til at tabe sig. Uheldigvis bliver den drukket af kongens søster, Fedorika, hvilket resulterer i, at hun sover hele julen.
I stedet skal den dejlige prinsesse Miamaja altså ægte prinsen fra Montania inden jul – dette kompliceres dog af, at en romance opstår mellem prinsessen og den nyansatte jæger på slottet, Valentin.
Hvem bliver prinsesse Miamaja mon gift med til sidst? Vågner Fedorika nogensinde op? Og bliver grev Rabensfuchs skumle planer afsløret?
En eventyrlig julekalender for små piger med prinsessedrømme og for små drenge, der elsker sjove nisser. Optagelserne på det smukke Rosenholm slot gør kulisserne til den populære julekalender ekstra seværdig, mens den klassiske blanding af nisser og mennesker skaber hygge og julestemning.
Eventyr for de yngste
Morten Grundwald spiller kongen, Lily Weiding er kongens søster, Fedorika, og den dejlige prinsesse Miamaja levendegøres af Hanne Stensgaard.
Den lumske grev Rabsenfuchs og dennes nevø spilles af henholdsvis Waage Sandø og Kim Veisgaard. Ejnar Hans Jensen er den spændende troldmand.
En anden markant rolle i julekalenderen er jægeren, Valentin, der spilles af Jens Zacho Böye. Den elskede intromusik er komponeret af Bodil Heister.
Jul på slottet blev sendt på DR1 første gang i 1986, og efter et par spredte genudsendelser blev den sendt senest i 2013 på DR Ramasjang.
Jul på slottet på DVD / Blu-ray?
Tjek om "Jul på slottet" findes på DVD eller Blu-ray. Klik på knappen herunder.