Julestjerner

En sjov julekalender for store og små med kendte voksenskuespillere og dygtige børneskuespillere. Handlingen udspiller sig i Brorfelde, hvor den BMX-glade 13-årige Sus modvilligt flytter til med sin familie. Den lokale astronomi-interesserede Bob, der har mistet sin mor, bliver hurtigt Sus’ nye ven, og sammen opdager de i observatoriet en ny stjerne. Blandt byens sære beboere sker der mystiske ting, og der bliver både skovnisser og rumskibe involveret.

En af Brorfeldes mange særlinge, Big-J, finder på at komponere en ny musical – Soul Jul – som skal samle hele byen og redde forsamlingshusets økonomi.

I observatoriet flytter tre videnskabsfolk fra Københavns Universitet ind for at følge den nyopdagede stjerne.

Bob har to mormødre, og de kan spå om Sus’ fremtid.

Dette er blot nogle af de mange sjove, små handlinger, der som tråde samles i løbet af julekalenderens afsnit.

Julestjerner handler både om stjernerne på himlen og alle stjernerne i form af de lokale beboere i Brorfelde, som f.eks. Grus-grevinden, den lokale sherif og nisserne – blot for at nævne nogle.

Men hvad skete der egentlig med Bobs mor? Er det en kæmpenova, Sus og Bob har fået øje på? Og lykkes det Big-J at redde økonomien i det lokale forsamlingshus? Har Bobs to mormødre ret, når de spår, at Sus aldrig kommer væk fra Brorfelde igen?

En lille by med store personligheder

Flere kendte sangerinder pryder rollelisten, som bl.a. Szhirley i rollen som Sus’ mor, Caroline Henderson er Kim – mor til Tom og ejer af Kims Diesel, mens Daimi spiller den ene af Bobs to synske mormødre.

Rasmus Bjerg spiller Sus’ far, Troels Lyby er Big-J og Thomas Mørk er skolelæreren. Dick Kaysø er vicevært, Lars Ranthe spiller Toms far Bent, og Nicolas Bro er lastbilchaufføren Bingo. Hovedpersonen, Sus, spilles af Martine Ølbye Hjejle.

Julestjerner blev produceret og sendt af DR i 2012 og genudsendt i 2019.

Julestjerner på DVD / Blu-ray?

Tjek om "Julestjerner" findes på DVD eller Blu-ray. Klik på knappen herunder.

Se trailer for Julestjerner her: