Krummernes Jul

I årets julekalender står det skidt til på Grønland. Julemanden modtager næsten ingen breve længere. Krummes lillebror, Grunk, skriver stadig masser af breve, men Julemanden har svært ved at finde ud af, hvor julestemningen ellers er blevet af. Situationen gøres bestemt ikke nemmere af, at de to bøller Bent og Amigo har sat sig for at ødelægge alt, der har med julen at gøre.

Krummes lillebror, Grunk, bruger flittigt december måned på at sende breve til Julemanden. Til formålet anvender han en gammel remse, som han har fået af sin farfar.

Alligevel går det ikke godt på Grønland, for langt de fleste andre børn er så godt som holdt op med at skrive til Julemanden. Stemningen er presset i Julemandens hjem, og det går både ud over hans kone, hans døtre og Julemanden selv.

Derfor beslutter han sig for at besøge familien Krumborg. Julemanden er opsat på at finde ud af, hvorfor julestemningen trives i netop dette hjem og forhåbentligt forstå, hvorfor den ikke længere eksisterer i resten af den menneskelige verden.

Intet går dog som forventet. De to skurke Bent og Amigo har nemlig lagt skumle planer, der vil forhindre, at det nogensinde bliver jul igen.

Da Julemanden og hans familie bliver tvunget ud i et liv som grå staldnisser, er det op til Krumme og hans veninde Yrsa at få bragt orden på sagerne igen.

Lykkes deres mission? Vil julefamilien nogensinde genvinde deres oprindelige farver? Og får familien Krumborg nogensinde tid til at købe juletræ? Få svarene i Krummernes Jul.

Fjerde kapitel i populær filmserie

Krummernes Jul er lavet i forlængelse af de tre populære spillefilm, der blev lavet i starten af 1990’erne. I rollen som Krumme ses Per Damgård Hansen, og Sofie Lassen-Kahlke og Stephanie Leon indtager rollerne som nisserne Stella og Nova.

Julekalenderen blev første gang vist på TV2 i 1996 og genudsendt på samme kanal i 2001.

Krummernes Jul på DVD / Blu-ray?

Tjek om "Krummernes Jul" findes på DVD eller Blu-ray. Klik på knappen herunder.

Se introen til Krummernes Jul her: