Mikkel og guldkortet

Påpeget af medierne til at være inspireret af finanskrisen handler julekalenderen Mikkel og guldkortet om forbrug. Drengen Mikkel ønsker sig at kunne købe alle de lækre julegaver, han drømmer om, men pga. et nyt huskøb er hans forældre dømt til sparejul. Da Mikkel redder nissen Goddreng får han sit ønske opfyldt med et guldkort, der kan købe ham alt – men pludselig har alle et guldkort og Mikkel må gøre noget.

De to butiksekspedienter Thomas og Anders ser, hvor rig Mikkel pludselig er og vil også gerne have et guldkort. Da de også redder en nisse, bliver deres ønske ligeledes opfyldt.

Det samme sker for Mikkels søster Marie, men desværre er nissen, som hun redder halvdøv og misforstår hendes ønske om, at ingen skal have et guldkort. I stedet får alle et guldkort, og det fører til en global krise.

Mikkel og nisserne bliver nu nødt til at redde verden fra den globale krise og skal have tryllet alle guldkortene væk. Desværre er der ikke mere tryllepulver tilbage, så de må drage mod Nisseland for at finde mere.

Det bliver naturligvis ikke en færd uden forhindringer, og i de sidste afsnit bliver det tydeligt, hvad Mikkel allerinderste ønske til jul egentlig er.

Får Mikkel og nisserne fat i mere tryllepulver? Hvad sker der med alle guldkortene? Hvad er Mikkels inderste ønske i virkeligheden? Og hvem er Frederikke?

En julekalender med mange kendte ansigter

Hovedpersonen Mikkel spilles af Marco Ilsø, Michael Carøe er far, Henrik, og Paprika Steen mor, Birgitte. Nisserne personificeres af Martin Buch som Nis Goddreng, Jonas Schmidt som Gammelbo, Peder Pedersen som Høvlebænk, mens Robert Hansen og Jacob Weble spiller henholdsvis Thomas og Anders, de to butiksekspedienter. Jan Linneberg er figuren Palle.

Mikkel og guldkortet blev sendt på TV 2 i 2008.

Mikkel og guldkortet på DVD / Blu-ray?

Tjek om "Mikkel og guldkortet" findes på DVD eller Blu-ray. Klik på knappen herunder.

Se trailer for Mikkel og guldkortet her: