Indholdsfortegnelse
Opfølgeren til Nissebanden tager dig med til smukke Grønland, hvor Nissebanden af agent A38 bliver sendt til for at hjælpe Julemanden med at lave julegaver til børnene. Imens tager Julemanden ud på jagt efter to stjernesten med magiske kræfter. Oplev gensynets glæde med Hr. Mortensen, Lunte og Gemyse samt nye sjove medlemmer i den populære nissegruppe.
Julemanden har set to stjerneskud støde sammen på nattehimlen. Et grønlandsk sagn fortæller, at hvis man finder de to stjernesten og slår dem sammen, får man et ønske. Han tager ud på jagt efter de magiske sten, og overlader julegaveproduktionen til Nissebanden.
I Holme-Olstrup bor Hr. og Fru Fiffig-Jørgensen, der ønsker, at Julemanden skal flytte til byen. Indbyggertallet er faldet kraftigt i den lille Sydsjællandske by, og sognerådsmedlemmet Fiffig-Jørgensen får derfor den geniale idé, at Julemanden skal flytte til byen.
I et forsøg på at få det til at ske, tager de alle de breve, som børn sender til Julemanden. A38 får fingrene i dem og sender dem afsted til Nissebanden. Men Fiffig-Jørgensen følger efter til Grønland. Her lykkes det ham at få fat i de magiske stjernesten og forvandle sig selv om til Julemand.
Hvad sker der, når Fiffig-Jørgensen bliver forvandlet til Julemand? Kan Nissebanden selv stå for produktionen af julegaver til alle børn? Og hvem er Inuk?
Grønlands smukke natur
Hr. Mortensen, Gemyse og Lunte spilles også i denne julekalender med Nissebanden af henholdsvis Arne Hansen, Kirsten Peüliche og Flemming Jensen, mens Finn Nissen har overtaget figuren Skipper.
Agenten A38 er Hans Dal, og de nye figurer: Ung-/skovnissen Puk spilles af Ann Hjort, Inuk spilles af Malik Niemann og Hr. og Fru Fiffig-Jørgensen spilles af henholdsvis Christoffer Bro og Terese Damsholt.
Nissebanden i Grønland blev sendt første gang i 1989 og genudsendt senest i 2016.
Nissebanden i Grønland på DVD / Blu-ray?
Tjek om "Nissebanden i Grønland" findes på DVD eller Blu-ray. Klik på knappen herunder.