Indholdsfortegnelse
Denne julekalender er den anden i serien om julemanden Nicolas. Han drømmer om at blive den form for julemand, som der læses om i eventyrerne. Vejen til drømmen er dog lang og sej, så Nicolas får pludselig nok problemer at se til. Snart må han søge hjælp hos tvillingerne Peter og Signe.
Tvillingerne og Julemanden er efterfølgeren til den populære Ludvig og Julemanden, der første gang rullede over de danske tv-skærme i 2011.
I Tvillingerne og Julemanden har Nicolas besluttet sig for, at han vil være en rigtig julemand. Han har svært ved at finde ud af, hvordan det skal kunne lade sig gøre, men en dag møder han i Aalborg genfærdet og videnskabsmanden Dr. Schwartz.
Dr. Schwartz lover Nicolas, at hans ønske vil gå i opfyldelse, hvis han da altså først går med til at hjælpe ham med at finde den magiske ’Lysets Sten’.
Nicolas overtales til at skrive under på en kontrakt, der angiver, at stenen skal findes før juleaften. Lykkes det ikke, overtager Dr. Schwartz alt, hvad Nicolas ejer.
Da Nicolas’ kone, Julie, opdager, hvad Nicolas er gået med til, protesterer hun, men Dr. Schwartz forvandler hende snart til en gås og tager hende med til fyrtårnet i Hirtshals.
Nicolas er mere end desperat for at få sin kone tilbage, og derfor søger han hjælp hos tvillingerne Peter og Signe, hvis forældre har en gårdbutik i Aalborg.
Nu sættes jagten ind på ’Lysets Sten’. Men vil missionen lykkes? Får Nicolas nogensinde sin kone at se igen i menneskelig form? Og bliver der overhovedet tid til at holde jul? Find ud af det i Tvillingerne og Julemanden.
Hæsblæsende efterfølger
I den hæsblæsende efterfølger til Ludvig og Julemanden, indtager Lars Hjortshøj endnu en gang rollen som Nicolas.
Peter og Signe spilles af henholdsvis Martin Hempel Barkholt og Marie Højgaard Andersen, og i rollen som den lede Dr. Schwartz ses Nikolaj Kopernikus.
Julekalenderen blev sendt i 2013 og genudsendt i 2018.
Tvillingerne og Julemanden på DVD / Blu-ray?
Tjek om "Tvillingerne og Julemanden" findes på DVD eller Blu-ray. Klik på knappen herunder.