Indholdsfortegnelse
De Nattergale er på spil for tredje gang i TV 2s julekalender. Første gang i The Julekalender, anden gang i CWC Canal Wild Card og nu i denne CWC World, som er en fortsættelse af CWC Canal Wild Card.
I samme ånd som i Canal Wild Card er Finn Nissen, Regner Worm og alle de andre karakterer fra den lille, lokale tv-station Kanal Firkanten – nu med det nye navn CWC alias Canal Wild Card – tilbage. Børge trafikreporteren melder også ind med hidsigt temperament og sin indblanding i alt ude i juletrafikken.
Tv-kanalens sendetilladelse er udløbet og er ikke blevet fornyet, så de har selv opsendt deres helt private satellit, så de nu kan sende world wide.
Udsendelserne er blevet meget opdateret med liveband og et kæmpe live publikum.
Derudover er der kommet nye indslag, som World Gardening, hvor seerne kan ringe ind og stille spørgsmål, og hvor det live publikum tages med på råd om små og store beslutninger ved hjælp af afstemning.
Derforuden ses World Decoration, en dokumentarserie om digteren Jeronimus Poulsen, en tysk advokatserie og en talentkonkurrence – hvem vil være populær?
Og så er der Børges trafikmeldinger fra steder overalt i verden.
Hvem bliver populær i talentkonkurrencen? Kan Finn og Regnar hjælpe Omar fra al-Qaeda med at lave en kædereaktion? Og får Børge nogensinde tjek på juletrafikken i hele verden? Det må du se CWC World for at finde ud af.
De Nattergale for 3. gang
Igen-igen er det De tre Nattergale, der dominerer rollelisten. Viggo Sommer spiller Finn Nissen, Uffe Rørbæk Madsen spiller Regnar Worm, og Carsten Knudsen spiller diverse gæster.
Det er også De Nattergale, der står for manuskript og instruktion.
Julekalenderen blev sendt på TV 2 i 2003 og blev genudsendt i 2005.
CWC World på DVD / Blu-ray?
Tjek om "CWC World" findes på DVD eller Blu-ray. Klik på knappen herunder.