Indholdsfortegnelse
I forlængelse af de mange børneprogrammer med Trolderik som hovedfigur, fik den sjove trold sin egen julekalender på TV 2. Det var den første af tre julekalendere med Trolderik. Året efter kom Trolderiks julekalender og året efter igen Trolderiks posthule. Trolderik og nisserne blev vist i 1990 og er aldrig blevet genudsendt.
Sammen med ormen Lafaytte, der bor i æblet, og Tiptroldeolde, der hænger på væggen, forbereder Trolderik sig til julen i sin hule i skoven.
Hver dag synger han kalendersangen, hvor han tæller ned til juleaften.
Trolderik har en magisk krystalkugle, hvori han i december måned følger historien om nisselægen David og hans kone Lisa, som bor sammen i et træ. De hjælper skovens dyr og rejser rundt og besøger nisser i forskellige lande i hele verden. Derudover bruger de tid på at bekæmpe deres fjender – troldene.
Smølferne og lillebror
Trolderik er skabt af smølfernes ”danske far”, Johnny Reimar, og det er lillebror fra Ingrid og lillebror – Bob Goldenbaum – der lægger stemme til ham.
Maria Stenz lægger stemme til både ormen Lafaytte og billedet af Tiptroldeolde. Esper Hagen og Michelle Bjørn-Andersen lægger stemme til henholdsvis nisselægen David og hans kone, Lisa.
Trolderik og nisserne på DVD / Blu-ray?
Tjek om "Trolderik og nisserne" findes på DVD eller Blu-ray. Klik på knappen herunder.